2 x hastighedsforøgelse
Fra Fiberby.dk:
Højhastighedskomiteen er udpeget af Videnskabsministeriet til forelægge forslag til initiativer om bredbånd på både lang og kort sigt, herunder hvilken internethastighed danskere skal have. Komiteen var i udgangen af 2009 ikke enige om, hvorvidt det var realistisk, at alle danskere skulle kunne få 50 Mbit allerede i 2013. Denne debat er nu lukket for for så vidt det angår Fiberbys brugere. Over den næste måneds tid opgraderer vi alle vores privatabonnementer til netop 50 Mbit.
Vi mener, at tidspunktet er rigtigt til en opgradering af hastigheden. I vores brugerundersøgelse fra 2009, kunne vi se, at en tredjedel af vores brugere ønskede højere hastighed, hvilket de nu også får. Desuden mener vi, at tendensen, med nyere fænomener som streaming af HD-video og udvidet brug af cloud computing, stadig går mod et behov for højere bredbåndshastigheder.
Vi håber, at Fiberbys brugere vil blive glade for den øgede hastighed.
Måske foråret ligefrem bliver hjulpet lidt i gang…
Derudover udvider Fiberby deres beboersupport så den gælder man-torsdag 8.30-18.00 fredag 8.30-17.00 (tlf.: 33 23 00 99). Ellers kan man altid henvende sig på info@fiberby.dk