Information fra bestyrelsen

— Vicevært
Kbh. ejendomsservice tager sig af viceværtopgaver i AB Enghave. Hovedtrapper vaskes ugentligt og bagtrapper hver 4. uge.
Opdager man en skade der kræver akut udbedring kan man kontakte Kbh. ejendomsservice. Eksempel på akut skade kan være sprunget/utæt vandrør. I sådanne tilfælde er det vigtigt at få stoppet skadet hurtigst muligt. Se seddel i opgang for kontaktoplysninger til Kbh. ejendomsservice.

— Bestyrelsen
Der er sket et par ændringer i bestyrelsen siden sidste ordinære GF – bestyrelsens sammensætning findes opdateret på hjemmesiden: abenghave.dk

— Kontakt til bestyrelsen
Bestyrelsen kan, som altid, kontaktes via mail abenghave@abenghave.dk. Har man lyst til at møde bestyrelsen ansigt til ansigt, er man også meget velkommen i starten af hvert bestyrelsesmøde. Dato for næste bestyrelsesmøde vil som regel fremgå af sidste bestyrelsesmødereferat, som findes på hjemmesiden. Pga. travle kalendere er det dog ikke altid muligt at finde en dato. I disse tilfælde er man meget velkommen til at kontakte bestyrelsen, som vil vende tilbage så snart der er fastsat dato for møde. Vi ser meget gerne at man meddeler hvis man kommer ☺
Post og/eller henvendelser til bestyrelsen kan afleveres i postkassen i fælleslokalet, alternativt i foreningens postkasse i nr. 3 – disse kontrolleres dog ikke dagligt, hvorfor mail er at foretrække.

— Fælleslokale og beboerhotel
Ved leje af beboerhotel og festlokale vil nøglen blive afleveret i din postkasse et par dage før udlejningen starter. Nøglen skal returneres i bestyrelsens postkasse i fælleslokalet senest dagen efter udlejningens ophør. Leje for beboerhotel og festlokale vil blive trukket over din boligafgift.
OBS: Hvis du har booket beboerhotellet eller festlokalet og alligevel ikke skal bruge det, bedes du senest en uge før reservations-datoen slette din bookning, ellers ”fanger bordet” og lejen vil blive trukket af din husleje, uanset om lokalerne benyttes eller ej. Dette tiltag har vi taget, da der har været en del ubenyttede bookninger, hvilket hindrer andre i beboer i at benytte lokalerne.
Modtages der klager over rengøringen af beboerhotellet eller festlokalet, vil der på lejers regning blive udført rengøring, som ligeledes vil blive trukket over huslejen.

— Generalforsamling
Vi forventer at holde GF den 31. maj. Afventer dog endeligt svar fra revisor.

— Lys på lofter
Lyset på lofterne virker ikke alle steder. Det er en del af de fejl og mangler der er fra renoveringen af bagtrapperne. Status er at vi er ved at indhente tilbud på udbedring af fejl og mangler. Når disse foreligger skal rådgiver og entreprenør acceptere dem før der kan udbedres.
Iværksætter vi udbedring uden godkendelse kan vi ikke forvente at få det dækket af byggegarantien. Vi håber at det snart kommer i orden, men kan ikke sige noget konkret. Vi håber dog at have en tidsplan klar til GF.

— Altaner
Der er igen sammensat et altanudvalg. Udvalget har holdt møder med altanfirmaer og fået to relativt ens tilbud. Der skal dog lige rettes nogle detaljer, men det er målet at have noget klar til ordinær GF.

Vh. bestyrelsen